Gærs stofskifte: temperatur og gæringsproces

Biologi Rapport

Udarbejdet af: [NAVN A], 1A

Skole:Nørre g

Fag:Biologi

Gruppe:Jennifer, Katharina,

Marie og Isabella

Forsøgs dato:7+8 april 2005

Afleverings Dato:19-04-05

Lærer:Jytte Mogensen

Indholdsfortegnelse

Formålside 2

Teoriside 2

Problemformulering side 3

Hypoteseside 3

Materialerside 3

Fremgangsmådeside 4

Resultaterside 5

Bearbejdning af resultaterside 5

Fejlkilder og Usikkerheder side 6

Diskussionside 6

Konklusionside 7

Referencelisteside 7

Formål

At undersøge ved hvilken temperatur, gærsvampe har det hurtigste stofskifte.

Teori

Almindeligt bagegær foretrækkes ofte som forsøgsorganisme, fordi det er let at arbejde med og billigt og let at få fat i. Undersøgelser af bagegærs stofskifte og vækstprocesser har bidraget væsentligt til vores nuværende viden om kulhydratstofskiftet i alle celler. Louis Pastur påviste, at gær kan omdanne sukker til ethanol (alkohol; C2H5OH) og kuldioxid (CO2), når der ikke er ilt til stede (anaerobe forhold).

Gærsvampenes latinske navn, Saccharomyces (saccharium = sukker og myces = svamp) stammer fra tidlige biologiske iagttagelser og fortæller, at det er en svamp, der omsætter sukker.

Omsætningsprocessen kaldes gæring – altså en anaerob nedbrydning af glukose til kuldioxid og ethanol under energifrigørelse:

Reaktion 1(aerob)

C6H12O6 + 6O2 ---> 6 CO2 + 6H2O + 36ATP(energi)

Reaktion 2(anaerob)

C6H12O6 -----> 6CO2 +6H2O + C2H5OH+ 2ATP(energi)

Gærs biologiske egenskaber udnyttes af mennesket til at fremstille fx brød, øl, vin og spiritus. Gærcellerne er små og ovale og formere sig almindeligvis ved knopskydninger.(de kan også danne sporer, som de øvrige sæksporesvampe). Knoppen vokser indtil den er på størrelse med modercellen, hvorefter der sker en kernedeling (mitose) og der dannes en tværvæg mellem de to celler.