Analyse af J.P. Jacobsens digt 'Til min moder'

”Til min Moder” er et digt, hvor J.P. Jacobsen takker sin mor.

I første vers beskriver han, hvordan hans mor hver aften, når han skulle til at sove, ville sætte sig ved hans seng og synge godnat sange for ham.

Andet vers fortæller, hvordan sangene egentlig skulle have været glade, men hvordan moderen fik dem til at lyde sørgelige og triste, fordi at hun måske havde det dårligt, eller var en dårlig periode af sit liv. Det tredje vers fortæller dog, at selvom sangene han fik sunget som lille var triste, så har de gjort det største indtryk på ham, fordi at det var hans mor der sang dem for ham, og fordi de fortalte og lærte ham om livet. Det fjerde vers fortæller om, at han så tilbage på sangene, når der var modgang i livet, og de mindede ham om hans forhold til hans mor. Det kan man læse i tredje linje, hvor han skriver: ”De blev for min tanke en lysende kjerte”.

Hele digtet handler dermed om en situation fra J.P. Jacobsens barndom, hvor hans mor sætter sig ved hans seng og synger en sang for ham inden han lægger sig til at sove.

Moderen bliver i digtet fremstillet som en omsorgsfuld, men samtidig en smule livstræt mor. Tilblivelse