Termamyl: enzym, funktion og aktivitet

Termamyl tilhøre enzymgruppen hydrolaser og herunder glykosidaser, da enzymet katalyserer brydningen af en glycosidbinding under vandoptagelse. Da termamyl anvendes i vaskemidler og opvaskemidler er det et enzym der nedbryder stivelse. Bl.a. frugtpletter. Stivelse er planters vigtigste næringsreserve. Gode kilder til stivelse er f. eks kartofler, majs og hvede. Stivelse er et polysakkerid opbygget af lange forgrenede kæder af glukosemolekyler. Enzymet spalter stivelse til glucosemolekyler og alle fordøjelsesenzymer er hydrolaser: lipaser, glykosidaser, peptidaser er eksempler på hydrolaser. Teknologien anvender Termamyl i vaskepulver, hvilket nedbringer temperaturen for tøjvask og samtidig bevarer effektiviteten.

Enzymaktiviteten kan måles ved et farveskift: stivelse, som jo er et polysakkarid. Når stivelse blandes med jod-jodkalium(I2 + I- ? I3- ) vil I3- lægge sig i stivelsens, hvilket giver en blåsort farve. Når enzymet virker vil stivelsen blive nedbrudt til glucosemolekyler og den blå farve forsvinder. Altså når den blå farve er længe om at skifte er aktiviteten lav, skifter den blå farve hurtigt er aktiviteten høj. Man kan altså måle reaktionshastigheden f.eks. som funktion af pH og temperatur.

På fig. 2a ses termamyls optimum som funktion af pH og temperatur. Man ser at pH optimum ændre sig med temperaturen. Ved 900 er pH optimum på 7, ved 60 og 370 er optimum mere bred: pH=5-7. Enzymer er proteiner, og deres sekundær og tertiær struktur ødelægges normalt ved temperatur > 400 hvilket ses på fig. 2b. her ses endvidere et smallere pH optimum. Da enzymer er proteiner er de bl.a. afhængige af temperatur og pH. Temperaturen vil altid forøge kemiske molekylers hastighed, og dermed også reaktionshastigheden. Men da proteiners rumlige opbygning kan ødelægges ved høje temperaturer, vil der altid være et temperaturoptimum. Overstiger man temperaturoptimum falder enzymaktiviteten drastisk. Dette fald skyldes at den rumlige struktur af enzymets proteindel ændres på en sådan måde at enzymets ikke virker ordentligt. Dette kaldes en denaturering. For de fleste enzymer ligger optimum temperaturen omkring kropstemperaturen som vist på fig. 2b. Da Termamyl er et industrielt enzym, er det designet til at kunne virke ved høj temperatur. Proteiner er amfolytter, hvilket betyder, at de kan virke både som syrer og baser. Hvert enzym virker bedst ved en bestemt pH, hvor enzymets ladning vil være af en bestemt karakter således at en binding til substratet er mulig.