Mistanken

Jeg sad i mine egne tanker, alt var tomt. Hvordan skulle jeg forklare politiet det var min karmarat Simon der havde stjålet fra kiosken, jeg havde kun afledt kassedamen. Simon og jeg på henholdsvis 15 og 16 år skulle først afhøres hver for sig, så politiet kunne undgå det kun var den ene der førte ordet. Afhøringen af simon var allerede igang, måske var den også forbi? jeg sad bare og kiggede på den forpulede ventilator, kunne betjenten ikke bare komme og få os afsløret, så vi begge to ville blive smidt på en lukket institution, og miste alt frihed. Hvad skulle mathias dog ikke sige til hans mor, nu begyndte jeg også at tænke på min afdøde far, hvor ville han dog været skuffet, jeg kunne lige forstille mig hvordan min far villle tackle sådan en nyhed, hvad er det dog jeg har gjort… Jeg kunne høre hvordan nøglen blev stukket i låsen, det løb mig koldt ned af ryggen, jeg kunne ikke gøre noget som helst. Intet ville hjælpe. Med ét gik døren op, en betjent på størrelse med en amerikansk fodboldspiller trådte ind, aldrig havde jeg set en mand der er så bred over skulderne, jeg sank en kæmpe klump i halsen, nu blev jeg endnu mere nervøs, betjenten kunne bogstavligtalt krølle mig sammen med hans højre hånd. Han rakte sin enorme hånd frem imod mig, jeg trak tøvende min hånd frem, jeg fik et håndtryk jeg aldrig glemmer, mine små fingre blev mast, betjenteten stoppede fuldstænding blodomløbet i mine fingre. Han satte sig ned overfor mig, kiggede min dybt i øjnene, han må kunne aflæse jeg er var ved at besvime af bare nervøsitet, mine øjne ruterede hele tiden, jeg kunne ikke kigge ind i mandens øjne. Hvordan forgik sådan en afhøring overhovedet? jeg havde set hundredevis af politi/opklarings programmer i fjernsynet, men der sad de 10-15 stykker og stirrede på en mand der havde slået flere hundrede personer ihjel, eller stjålet for flere milioner kroner… Dette var en anden situration, en helt anden! Hans mund åbnede en stemme så dyb jeg aldrig før havde hørt brød ud “På den anden side af denne væg sider Simon, hvis ikke du er ærlig nu, ligesom simon skal være ærlig bliver I begge 2 fjernet fra jeres hjem“ Jeg prøvede virkelig og sætte mig i simons sted, hvordan er han som person? Kan han klare presset? Tør han virkelig lyve? Alle disse tanker fløj gennem mit hovede, jeg villle ikke risikere at stikke os, men jeg ville heller ikke risikere at Simon havde været ærlig og jeg så løg, og straffen kun ville gå ud over mig. Jeg sad helt tavs, så bare lige ud i luften, betjenten gentog sit spørgsmål, han viste dog ikke det mindste tegn på han var opgivende. Jeg begyndte at mumle, ordene kunne ikke komme ud af munden på mig, pludselig bliver min mumlen afbrudt af vibration, betjentens mobiltelefon lå på bordet, han kiggede irriteret på telefonen, og sukkede mens han tog telefonen. Hans tonelege ændret sig drastisk, jeg blev helt stille, jeg kunne måske tyde hvad samtalen gik ud på? Betjenten opdagede min påtrængende lytten, måske var samtalen hemmelig? Betjenten forlod i hvert fald afhørings lokalet, jeg var nu alene igen, først efter et par minutter begyndte mine tanker igen at galopere afsted, hvordan skulle jeg nogensinden komme ud af dette afhørnings