Uro i forstæderne er en novelle skrevet af Leif Panduro. Den handler om en velorganiseret forstad, hvor alle ligner hinanden, og gør de samme ting hver dag. Mændene tager toget, hver morgen, ind til byen, hvor de alle er forretningsmænd. Toget kører igennem alle de andre kvarterer, hvor de alle synes at det er nogle rædselsfulde kvarterer, og at de er glade for, at de bor i deres kvarter.En dag er der uorden i hele toget. En fremmed mand satte sig i K’s hjørne, hvilket gjorde at der var uorden. Da mændene kommer hjem til deres koner igen, fortæller konerne, at den fremmede mand er flyttet ind i deres kvarter. Senere på aftenen havde der været møde i foreningen, hvor den fremmede mand også var med. Alle frygtede ham, da han ikke lignede de andre. Frygten for den fremmede mand bygges mere og mere op, og en aften beslutter beboerne at dræbe den fremmede, og spise ham.
Fortælleren bor i et forstadskvarter, hvor alle ligner hinanden, og gør de samme ting. (Side 289, linje 25) Fortælleren synes at alt det de gør i deres kvarter, er det rigtige. Han vidste godt at andre mennesker andre steder boede på en anden måde, men det gad han ikke tænke på, fordi andre mennesker kunne ikke lære dem noget om at bo. (Side 287, linje 11) Fortælleren kan ikke lige uorden. Han er van til faste rammer, og rutiner. Da den fremmede mand kommer ind i toget, og sætter sig på K’s plads går der uorden i hans system. Efter den episode kommer der mere og mere uorden i systemet, og han bliver mere og mere paranoid. Til foreningsmødet får fortælleren hans mistanke om, at den fremmede er kanibal. Han er sikker i hans sag, og han siger også, at han i det hele taget sjældent tager fejl. (Side 288, linje 18)
Det er gratis at oprette en konto