Det er en fiktiv novelle, som er skrevet i ”jeg-form”, og der er mange fortæller-kommentarer i historien fx, ”...hvis de vil høre min mening.”
Fortælleren henvender sig til læseren under hele novellen, ”De må forestille dem...” og ”Jo. De har ret,...”.
”Uro i forstæderne” er skrevet i bagsyn, og vi får fortalt historien som den skete.
Leif Panduro (1923-1977) er kendt for sin sarkastiske skrivemåde og hans kritik af samfundet. I hans novelle ”Uro i forstæderne” ses begge kendetegn tydeligt, ex,
”Så vækkede vi ham og sagde, at vi var ganske klar over, at han var kannibal – os kunne han ikke narre. Vi havde vist det fra første dag, da han satte sig ind i vores tog. Og så slog vi han ihjel og spiste ham.”.
”Uro i forstæderne” handler om en forstad, hvor der bor ”pæne” mennesker. De er stolte af deres korrekte kvarter, og da en fremmed mand flytter ind, skabes der uorden. På en togtur på vej til arbejde sætter ”han” og sætter sig på K´s plads, hvilket skaber kaos, ”...På den måde kom der uorden i hele toget.”.
Beboerne i kvarteret mistænker den fremmede mand for at være en farlig kannibal. De kører hinanden op, så de til sidst er så bange, at de bliver nød til at flytte ind i et af husene i byen.
Det er gratis at oprette en konto