Hvad vil det engenlig sige at være normal? Ordet normal kan forstås og defineres på forskellige måder, alt afhængig af hvem man spørger. Vi mennesker er gode til at opdele hinanden i kategorier som ” normal og unormal” og det synes jeg er uretfærdigt, fordi alle er unikke på hver deres måde. Men hvorfor gør vi det så og hvordan bliver man det normale menneske? hvis dette overhovedet findes?
Uro i forstæderne er en novelle af Leif Panduro fra 1962. Det er en fiktiv novelle som er skrevet i ” jeg form” og har mange fortæller kommentarer eks. ” Hvis de vil høre min mening ” (sidst på linje 9 s.47.) Fortælleren henvender sig til læseren under hele novellen. Den er provokerende og sarkastisk og behandler på samme tid konflikter i samfundet og konflikter i mennesket selv. Hvad er normalt og hvad er unormalt? Leif Panduro forholdt sig meget kritisk til samfundet, de etablerede normer og omgangstoner, som en accepteret form for vanvid. I Uro i forstæderne bliver der stillet spørgsmålstegn ved det samfund vi lever i.
Novellen handler om en forstad, hvor alle er ens og pæne. De lever i deres egen velordnede hverdag
og opfører sig altid anstændigt. En dag er en fremmed med toget, og de finder ud af, at han er flyttet ind i deres kvarter. Dette skaber stor uorden i deres tilværelse, og de begynder at mistænke den fremmede for at være kannibal. Dette skaber stor frygt i forstaden. Til sidst bliver det for meget for dem, og de ender med at slå ham ihjel og spise ham.
Det er gratis at oprette en konto