”Egentlig var han slet ikke påtrængende - kun ved sin tilstedeværelse” (s.47 l.18)
Forandringer og fordomme er desværre ikke nye begreber i det danske samfund. Begreberne har fundet sted i flere hundrede år, og kommer sikkert også til det i fremtiden.
I 1962 -hvor uro i forstæderne er skrevet, bliver ovenstående temaer behandlet. Teksten er skrevet af forfatter Leif Panduro(1923-77), der ofte behandler identitetsproblemer og forholdet mellem at være gal eller normal i sine tekster.
Vi starter historien i et velordnet kvarter. -Et absolut meget velordnet kvarter hvor ens og ensformige mennesker færdes. Hver dag er de nødt til at køre igennem andre mere grusomme kvarterer, for at komme ind til byen hvor de selv arbejder. Dette er ikke en rar oplevelse for dem. En dag kommer en ny mand, og første gang de stifter bekendtskab med ham, er i toget. Fra den dag af bliver turene ind til byen endnu mere grusomme. Menneskerne finder ud af at denne mand, også er flyttet ind i deres kvarter. De får straks en mistanke om, at han er kannibal. Hans store og brede kæbeparti og den måde han altid sidder og gumler på. Dette forårsager mange nætter med angst, og til sidst ser de ingen andre udveje end at dræbe ham. -Og spise ham herefter.
Det er gratis at oprette en konto