1 / 5 sider - klik for at bladre

Det gyldne snit: historie, matematik og anvendelse

  • Matematik
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Det gyldne snit: historie, matematik og anvendelse er en matematik-opgave fra 2008 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 5 sider (591 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for det gyldne snits historiske baggrund, fra oldtidens Grækenland til i dag, og præsenterer dets matematiske definition. Den undersøger, hvordan det gyldne snit anvendes i billedkunst for at skabe harmoni, med eksempler fra Leonardo Da Vinci. Desuden analyseres det gyldne snits tilstedeværelse i menneskets anatomi, herunder en personlig udregning af kropsproportioner.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for det gyldne snit med historisk kontekst, matematisk definition og konkrete anvendelseseksempler i kunst og anatomi. Inkluderer en personlig udregning.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • anatomi
  • billedkunst
  • det gyldne snit
  • kunst
  • leonardo da vinci
  • matematik
  • mona lisa
  • proportioner
  • pythagoras

Det gyldne snit kan spores helt tilbage til oldtidens grækenland i 580-500 f.kr. hvor blandt andet den kendte matematiker og filosof Pythagoras levede. Det gyldne snit har været kendt for matematikere, videnskabsmænd, billedkunstnere og komponister siden oldtidens grækenland og frem til i dag. Det er et naturgivet forhold, der indeholder en smuk harmoni og skønhed også kendt som den guddommelige proportion.

Det gyldne snit er blandt andet rigtig nøttigt at bruge i billeder. Ved at indele de forskellige elementer i billedet efter det gylde snit, kan man opnå harmoni i billedet. For eksempel vil det være svært at finde et billed hvor horisontlinjen ligger midt i billedet. Den flyttes i stedet så den passer med det gyldne snit så man opnår en harmonisk opsætning.

Matematisk definition af det gyldne snit

Det er forholdet mellem hele linien (a+b) og den længste del (a), der er lig med forholdet mellem del (a) og den korteste del (b) af linien.

Matematisk ser det således ud:

Når vi regner videre får vi en andengradsligning som regnes efter standardmetoden:

Da vi valgte at b = 1 gælder at a = 1,618. Hermed kan vi generalisere og beskrive forholdet a:b som er 1,618:1.

Leonardo Da Vinci

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver