Gæringsproces og destillation af ethanol

Formålet med forsøget, var at finde ud af hvornår gæret var mest effektivt (optimaltemperatur) og at lave en gæring der producerede ethanol.

Formålet med destillationen var at finde ud af alkoholprocenten i vores gæring, ved at skille ethanolen fra gærblandingen. At finde kogepunktet for alkohol og finde densiteten for vores selvlavet ethanol.

Teori:

Gæringsprocessen

C6H12O6 + H2O ? (gæring) 2CH3CH2OH + CO2

Denne reaktion sker kun når der ikke er ilt tilstede.

Når ilt ikke er tilstede konsumerer gærecellerne sukkeret og udskiller alkohol som et restprodukt. Hvis ilten havde været tilstede var der sket en respiration, hvor gærcellerne i stedet havde lavet kuldioxid og vand.

Vi ved at det ville give god mening, at det var meget effektivt ved en lunken temperatur, da gærs optimaltemperatur er 37 grader.

Destillationen

Når vi skal destillere alkohol, gør vi det ved at varme vores blanding op. I vores blanding er der nu vand, gær og ethanol. Gæren har optaget alt sukkeret, som næring, og er derfor ikke længere tilstede.

Ethanols kogepunkt, er modsat vands kogepunkt på 100 grader, på 78,4 grader. Grunden til det er at ethanol er et mindre polært stof. Når et stof er polært betyder det at den har overskud af negative ioner i den ene ende og underskud af negativ ioner i den anden. Modsat upolære stoffer der ar en symmetrisk opdeling af negative ioner i hver ende. Vand har højere elektronegativitet og har derfor stærkere bindinger end ethanol. Derfor er dens kogepunkt også højere. I vand trækker de positive og negative atomer sig tættere sammen og får derved et højere kogepunkt. Ved at have en konstant temperatur på 78 grader kan vi få alkohollen til at skifte tilstandsform til damp. Så længe temperaturen ikke nærmer sig 100 grader, får vi ikke vand med og kun det rene ethanol, vi ønsker. Når dampen rammer rørene der er omgivet af andre rør, med vand, bliver den nedkølet igen og skifter igen tilstandsform til flydende.