Opløsningsmidler: egenskaber og opløselighed

Formålet med dette eksperiment er at undersøge egenskaberne ved tre opløsningsmidler, vand, benzin og ethanol. Vi skal finde ud af hvilke der bliver opløst og hvor der er bundfald.

Teori:

Polærforbindelser består primært af polære bindinger hvor EN>0,7.

Eks: O-H binding.

upolærforbindelser består primært af upolære bindinger hvor EN<0,7. Eks: C-H binding.

I dette tilfælde betyder = delta. Delta betyder at der er sket en ændring i bindingen.

Bogstaverne EN betyder elektronegativitet.

Hvis en forbindelse er over 0,7 er det en polærforbindelse. Hvis den er under 0,7 er det en upolærforbindelse.

De stoffer vi arbejder med i dette forsøg er:

Stoffer:

Natriumchlorid (NaCl)

(polær, fordi EN er højere end 0,7)

Glucose (C6H12O6)

(polær)

Olie (C12H26)

(upolær)

Stearin (C57H110O6)

(upolær)

Diiod (I2)

(upolær)

opløsningsmidler:

Vand (H2O)

(polær)

Ethanol (C2H6O)

(første del – upolær, sidste del, polær)

Benzin (C7H16)

(upolær)

Fremgangsmåde:

Vi satte femten reagensglas til frem og hældte de fem overstående stoffer i så det samme kom i, i tre glas. Efterfølgende hældte vi de tre opløsningsmidler i, så det blev blandet med hvert af de fem stoffer. Også observerede man hvad der skete med stofferne.

Resultaterne:

Stof

Opløselighed

Vand

Ethanol

Benzin

Natriumchlorid

Ja, opløst

Nej, bundfald

Bundfald, nej

Glucose

Ja