Apparatur:Digel med låg. Digeltrekant. Bunsenbrænder. Trefod. Vægt
Kemikalier:Natron (natriumhydrogencarbonat).
Formål:At bestemme, hvad natriumhydrogencarbonat, NaHCO3, omdannes til ved ophedning.
Teori:
Natron (”tvekulsort natron”) anvendes i husholdningen som hævemiddel, f.eks. i æbleskiver. Stoffet kan fungere som hævemiddel, fordi det afgiver gasser ved ophedning. Ophedningen bevirker altså en kemisk omdannelse af stoffet.
Det kemiske navn for natron er natriumhydrogencarbonat. Formlen er NaHCO3.
Ved ophedningen dannes der helt sikkert CO2 gas. Efter ophedningen ligger der et hvidt stof tilbage. Dette er en natriumforbindelse, og det kan være enten Na2O, NaOH eller Na2CO3.
Dvs. reaktionen forløber efter ét af følgende reaktionsskemaer:
1.NaHCO3 Na2O(s) + H2O(g) + CO2(g)(ikke nødvendigvis afstemt)
2.NaHCO3 NaOH(s) + CO2(g) (ikke nødvendigvis afstemt)
3.NaHCO3 Na2CO3(s) + H2O(g) + CO2(g) (ikke nødvendigvis afstemt)
Bemærk, at der ikke er gjort noget for at afstemme reaktionsskemaerne!
I skal finde ud af, hvilken af de tre reaktionsskemaer, der er det rigtige.
Det sker ved at ophede en afvejet portion natriumhydrogencarbonat, hvorefter I måler massen af det faste reaktionsprodukt. Forsøgsresultatet sammenlignes med beregninger på grundlag af hvert af de tre reaktionsskemaer.
Fremgangsmåde:
Nulstil vægten. Vej en ren digel med låg.
Fyld diglen ca. halvt op med natriumhydrogencarbonat og aflæs den nøjagtige masse af digel, låg og NaHCO3.
Det er gratis at oprette en konto