Formålet er at vise ændringen på kartoflers vægt; henholdsvis uden osmose og med osmose.
Apparatur:
Kartofler
Kniv
Bægerglas
NaCl-opløsninger
Vand
Vægt
Fremgangsmåde:
Først hældte vi forskellige saltkoncentrationer i bægerglas og noterede dette. Herefter skar vi nogle kartoffelstænger og vejede dem. Vi lagde kartoffelstykkerne ind i det saltopløsningen og lod dem ligge i en times tid. Dernæst tog vi dem op igen, tørrede vandet af og vejede dem igen. I fællesskab stillede vi hele klassens resultater op i et skema for at se, hvad der var sket.
Teori/hypotese:
Osmose er en transportproces, hvor molekyler stræber efter at opnå en koncentrationsligevægt.
Kartofler indeholder mange celler, der især består af mange kulhydrater, molekyler og salte. Disse kan holde på meget vand, men cellerne har en grænse for, hvor stor koncentrationen af de forskellige molekyler omkring dem må være. Koncentrationen angiver, hvor meget der er af noget, i forhold til hvor meget der er af noget andet. Hvis koncentrationen er for stor, vil osmose suge vandet ud af kartoflerne, hvorimod osmose ved en for lille koncentration vil suge vandet ind i cellerne.
Jeg forventer, at grafen vil være en aftagende ret linie, der efterhånden som koncentrationen bliver større, vil rage længere og længere ned under nulpunktet for ændringen.
Det er gratis at oprette en konto