Når man taler om bevægelighedstræning, går man ind og fokuserer på leddene. Træningen går altså ud på at træne leddenes evne til at lave størst mulig udslag.
I kroppen har vi bindevævet, der ligger omkring og i vores muskler, sener og led. Da det har en naturlig tendens til at trække sig sammen, bør vi derfor strække vores krop hver dag så bindevævet bliver påvirket. Hos langt de fleste sker dette helt naturligt op ad dagen. Vores krop strækkes når vi står op om morgenen og bliver igen strækket når vi har været ude af bevægelse ved bl.a. at sidde stille for længe.
I mange sportsgrene som dans, gymnastik og kampsport, kræver det især en øget bevægelighed. Ved bevægelighedstræning påvirker man ikke bare de forskellige muskler og led, man vedligeholder dem også ved at bringe dem i yderstilling, det vil sige at ledbrusken belastes der hvor den er tyndest og mindst slid-stærk.
Hvis leddene er overbevægelig taler man hypermobilitet. Denne tilstand medfører overstrakte led, endda også ledskred, og i det hele taget skade på vævet. Her skal der tages udgangspunkt i at styrke muskulaturen omkring leddene så de kan blive stabiliseret, i stedet for at man helt afholder sig fra de fysiske idrætsaktiviteter.
Det er gratis at oprette en konto