Opvarmning inden man dyrker sport har positiv effekt på mange punkter. Fysisk forbereder opvarmningen kroppen på, at den snart skal bestille noget. Kroppens temperatur stiger, så enzymaktiviteten bliver mere effektiv og kemiske reaktioner sker i et hurtigere tempo; præsentationen forbedres. Muskeltemperaturen er især vigtig, da enzymerne bedre kan være katalysator for de biokemiske processer, f.eks. glykolysen og kan øge energifrigivelsen i de arbejdende muskler. Opvarmning giver også en respiration, der kan levere en større mængde energi. Selv i starten, hvilket påvirker at mælkesyreophobningen formindskes. Se figur 2.34. s. 67.
Ydermere formindskes chancen for skader, da ledene smøres af væske fra synovialmembranen, der udskiller væske fra ledhulen. Sener og ligamenter bliver elastiske, så de ikke så nemt går i stykker, når man F.eks. kommer ud i yderstillinger.
Man bør dog tage højde for, hvor intense og hvor lang tid ens opvarmnings øvelser skal tage, da man skal holde det op imod, hvilken præsentation ens krop skal til at levere. En kort præsentation kræver en lang og effektiv opvarmning, da musklernes energifrigivelse og kraft skal være maksimal til den korte præsentationsperiode. Dette gør også hjernen bedre til at sende signaler til musklen, så denne får en hurtigere kontraktionshastighed. Hvis man skal udføre en længerevarende præsentation kan det være en fordel at opvarme i kortere perioder, da opvarmningen medfører forøget væsketab. Blodmængden falder efter længere tids sveden, så falder slagvolumen og pulsen skal stige for at opretholde minutvolumen (slagV * puls = minutV), så man tvinges til at sætte sin f.eks. løbehastighed længere ned, hvis pulsen ikke kan stige mere, så musklerne ikke kan få den nødvendige ilt.
Det er gratis at oprette en konto