Jeg åbnede døren og gik langs indkørslen ned mod gaden, hvor min fars sølvgrå Audi stod parkeret. Mine sko skinnede i den svage vintersols skær.
Jeg sad i bilen og stirrede tomt ud på husene langs vejen. Selvom jeg vidste at jeg havde gået her tusind gange før, virkede kvarteret fuldstændig uigenkendeligt. Var det mon sneen, de tonede ruder eller mine tårefyldte øjne, der slørede verden udenfor?
Det havde været en helt almindelig torsdag. Jeg var kommet for sent op igen. Min mormor var allerede kørt, men havde efterladt en seddel på spisebordet i vores lille køkken. Hun kom først hjem klokken halv 8 i aften, men havde sat aftensmaden i køleskabet. En porretærte, jeg bare kunne varme, en skål pastasalat og et par hjemmebagte flutes.
Jeg spiste mine cornflakes alene i det tomme køkken, hvorefter jeg løb op ad trappen til førstesalen, for at hente mine skolesager. Mapper, løse papirer og bøger lå spredt ud over skrivebordet, hvor jeg havde efterladt dem i går. Biologirapporten var ikke blevet helt færdig, men det kunne jeg nok nå i et af frikvartererne. Jeg samlede det hele sammen og fik med besvær stoppet det ned i den i forvejen propfyldte taske.
Skolebussen var kørt for længst, så jeg måtte ud i den iskolde garage og hente cyklen. Jeg forsøgte at forhindre mig selv i at falde, da jeg gik ud på den sneglatte villavej, men da jeg greb fat i det afskallede stakit, der indhegnede min mormors have, knækkede det sammen. Det var fuldstændig råddent.
Det er gratis at oprette en konto