Formålet med forsøget er at sammenligne phosphorsyreindholdet i Coca-Cola og Pepsi-Cola.
Syreindholdet sammenlignes efter afgasning af colaerne.
Apparatur & Kemikalier
– pH-meter med kombielektrode
– burette, 50 mL
– magnetomrører og magnet
– vandluftpumpe
– sugekolbe, 250 mL
– vakuumslange
– gummiprop til sugekolbe
– måleglas, 100 mL, 250 mL
– bægerglas, 2 × 250 mL, høj form
– pufferopløsning: Titrinorm Puffer pH 4
– 0,100 M natriumhydroxid NaOH
– Coca-Cola
– Pepsi-Cola
Udførelse
Første del af forsøget gik ud på at afgasse Colaerne fra CO2, da det ellers ville have en effekt på vores titrerkurve, da det jo også er en syre.
Vi afmålte først 150 ml Coca-Cola og samme mængde Pepsi-Cola.
Det hældte vi så i en sugekolbe der var forbundet med en vandluftpume vha. en vakuumslange. Kolben lukkede vi tæt med en gummiprop.
Efter ca. 10 min afgasning stoppede vi med at afgasse colaerne.
I anden del af forsøget skulle vi titrere den afgassede cola med NaOH.
Først justerede vi pH-meteret, så det viste pufferopløsningens pH, 4.
Dernæst afmålte vi 100 ml Coca-Cola, som vi hældte i et bægerglas med en magnet, anbragt på en magnetomrører.
pH-elektroden anbragte vi i colaen, og begyndte derpå målingerne.
NaOH opløsningen dryppede vi langsomt ned i colaen, og noterede omhyggeligt de forskellige pH-værdier ud for volumen af den tilsatte NaOH-opløsning.
Det er gratis at oprette en konto