Rentesregning bruger vi i dagligdagen når vi f.eks. sætter en sum penge ind på en konto med en bestemt rente for at se, hvordan beløbet udvikler sig over ’n’ antal terminer. Det kunne f.eks. være konfirmationspenge, en arv eller økonomisk erstatning som vi ønsker skal vokse på en bankkonto. Kravet for, at der er tale om rentesregning er, at der ikke sættes et fast beløb ind på kontoen for hver termin.
Annuitetsregning beskæftiger sig med hvad der sker, når vi f.eks. låner penge i banken, som vi ved hver termin betaler lidt tilbage på (annuitetslån). Det gælder f.eks. ved huslån, billån og børneopsparing. Annuitetsregning er, at der arbejdes med den samlede værdi af en række kapitalstørrelser. En række lige store ydelser, der betales med lige store mellemrum. Når vi taler om annuitet taler vi om efterbetaling, dvs. en ydelse betales altid i slutningen af en termin.
Fremskrivningsformelen Består af K0 som står for Begyndelseskapital til tidspunkt ’0’, Kn som står for slutkapital til tidspunkt ’n’, r som står for rentefoden pr. termin, og ’n’ antal terminer. Eksempel:
En dame sætter 1000kr ind på sin bankkonto, som har renterne 3% p.a. Hun ønsker at bestemme saldoen efter 10år.K0 = 1000krr = 0,03n = 10 Kn = 1000 (1+0,03)10 = 1343,91Dvs. at der står 1343,91 kr. på damens konto efter de 10år.
Det er gratis at oprette en konto