Hvad er det der sker med os mennesker når solen går ned og alt andet lys er slukket? er det her vi viser hvem vi i virkelighed er, eller er det en anden personlighed det dukker op i os? Mange film viser at mennesket ændre sig når solen går ned. Er det bare for at skramme os, eller er det i virkeligheden hvad der sker?
Når solen går ned, kommer der en helt anden side op i mig, end den man kan se når solen er på himlen. Det er som om jeg bliver en helt anden person, som om at jeg ikke længer har kontrol over mine tanker og følelser, som om en anden person kommer op i mig og bare tager over, som om at der bliver trykket på en masse knapper i kontrolrummet, som man ellers bliver fra. Det er en ubehagelig fornemmelse af ikke at have kontrollen over sig selv, en fornemmelse jeg kun får i mørket. Mit blod siver rundt, jeg kan mærke pulsen uden overhovedet at holde en finger ved pulsåren, og jeg kan høre mit hjerte slå.
Jeg får god samvittighed over at ingen kan se mig, men samtidig bliver jeg fuld af angst, fordi jeg ikke kan se noget, jeg kan kun lytte, lytte til en masse lyde jeg ikke normalt ligger mærke til, også kommer stilheden. Som om alting bliver suget op i et sort hul, det er kun mig der er tilbage, tilbage til ingenting. Til stilhed, til tanker, til ensomheden, og til de mange følelser det bliver kastet ind i min krop. En masse følelser jeg slet ikke ved hvordan jeg skal håndtere, og som jeg slet ikke kan rumme. Det er som om min krop er for lille som og jer lige pludselig er meget mindre, og der bare ikke er plads til noget inde i mig, som om jeg bliver mindre og mindre og der kommer flere og flere følelser i mig, jeg får ondt i hovedet, og vil gerne finde en sluk knap så alting bare bliver normalt igen.
Det er gratis at oprette en konto