Blodsukkerets påvirkning af forskellige fødevarer

Formålet med forsøget var at se hvilke produkter der var med til at forhøje blodsukkeret og i hvilken grad.

Teori

Insulin er det der er med til at sende signal til vesikler indeholdende glukosetransportører. Jo mere vi indtager jo hurtigere udskilles insulin og jo mere glukose optages i cellerne. Da der ikke kommer mere efter en bid får man hurtigt fjernet en masse sukker da man snyder sin krop til at udskille en masse insulin. Glukagon påvirker leveren til at nedbryde glykogen. Så udskilles glukose.

Appetit reguleres via sult- og mæthedscentre i hjernen og via indflydelse fra omgivelserne. Den blotte tilstedeværelse af mad og dens udseende, konsistens, farve, duft og smag er af stor betydning. Appetitreguleringens vigtigste opgave er at sikre individet energi og næringsstoffer i tilstrækkelig mængde. Appetitreguleringen er normalt i stand til at fastholde legemsvægten trods store udsving i den daglige energiindtagelse. Hvis energiforbruget øges fx ved hårdt fysisk arbejde eller kuldepåvirkning, indtages mere mad. Omvendt nedsættes appetitten ved fx inaktivitet, ophold i varmt klima eller ved lavt stofskifte.

Glykæmisk indeks er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, når du har spist en bestemt mængde af en madvare. Ofte bruges glukose eller hvidt brød som en reference med en indeksværdi på 100. Et æble har eksempelvis et glykæmisk indeks (GI) på 38. Det vil sige, at et æble giver en blodsukkerrespons, som svarer til 38 % af den stigning, den samme mængde glukose ville give. Teorien omkring glykæmisk indeks går ud på, at du primært skal vælge produkter med et lavt GI. Flere undersøgelser peger på, at blodsukkerstigningen er mere stabil, når en større del af kulhydraterne har lavt GI. Teorien kan dog være vanskelig at anvende i praksis. Dels spiser man sjældent kulhydrater isoleret og den efterfølgende blodsukkerstigning afhænger også af andre faktorer, som f.eks. det samlede energiindhold i måltidet og mængden af fedt, protein og kostfibre. Værdier for GI varierer også fra person til person og kan være forskellig for personer med diabetes og personer, der ikke har diabetes.