Formålet med dette forsøg er at afgøre om indgrebet bevirker en forskydning mod højre eller venstre, eller om den ikke bevirker nogen forskydning.
Teori
Ligevægt og ikke-ligevægt
Vi ser på reaktionsskemaet for en homogen ligevægt A+bBcC+dD.
Her er A, B, C og D formlerne for de molekyler eller ioner, som indgår i ligevægten, og de små a, b, c og d symbolisere reaktionsskemaets koefficenter.
Cc?DdAa?Bb=Kc ved ligevægt
Kc kaldes for ligevægtskonstanten, og dens værdi, afhænger af hvilken reaktion, der er tale om, og af temperaturen.
Brøken kalders reaktionsbrøken, og denne opskrives på grundlag af reaktionen. Koncentrationerne fra højre side i reaktionsskemaet, opskrives i tælleren, og koefficenterne indgår, som koncentrationernes eksponenter.
Alle kemiske reaktioner har en ligevægtskonstant. Når reaktionen er nået til ligevægt, er reaktionsbrøken lig med reaktionernes ligevægtskonstant. Ligevægtsloven gælder med stor nøjagtighed for reaktioner i gastilstanden og i meget fortyndet opløsning.
I mere koncentrerede opløsninger kan der konstateres visse afvigelser fra ligevægtsloven, især hvis der ingår ioner i ligevægten.
En hurtigt kemisk reaktion vil hurtigt komme i ligevægt, hvorimod en langsom reaktion vil komme langsomt i ligevægt. Undervejs mod ligevægtstilstanden er den aktuelle væredi for reakionsbrøken forskellig fra ligevægtskonstanten:
Cc?DdAa?Bb?Kc ikke ligevægt
Hvis der er tale om en reaktion med meget stor ligevægtskonstant, er brøkens tæller, ved ligevægt, meget større end nævneren. Ligevægten ligger langt mod højre. Altså forgår reaktionen så godt som fuldstændigt.
Det er gratis at oprette en konto