Formålet er at fremstille alkohol ved et simpelt gæringsforsøg med glucose og derefter bestemme hvor stort indholdet af ethanol er i de fremstillede ”vine”.
B. Baggrund
Gærsvampe kan omsætte glucose (druesukker, C6H12O6) til alkoholen ethanol ("sprit", C2H5OH) og gassen carbondioxid (CO2). En forgæring uden ilt (anaerob) skriver man på følgende måde:
C6H12O6(aq) ? C2H5OH(aq) + CO2(g) (Ikke afstemt)
Reaktionen er et eksempel på en såkaldt gæring, fordi der kommer andre stoffer ud af omsætningen end carbondioxid og vand. Denne specielle gæring kaldes også ethanolgæring.
Ethanolgæring har vid anvendelse i vor dagligdag. Vin og spiritus´ ethanolindhold er opstået ved ethanolgæring, og gærbrød hæver på grund af carbondioxid fra ethanolgæring. I produktion af øl, champagne og andre mousserende vine anvendes både ethanolen og carbondioxiden fra gæringen. Selv sodavands brus er normalt opstået ved ethanolgæring, idet ølbrygning giver så meget carbondioxid, at bryggerierne har overskuds-carbondioxid til sodavandsproduktion.
Gærceller kan kun bruge simple kulhydrater i deres stofskifte: Gærceller kan kun optage monosaccharider uden forbrug af energi. Disaccharider og polysaccharider kan kun optages under forbrug af energi, idet gærsvampen først skal producere et enzym, som kan nedbryde disacchariderne eller polysacchariderne udenfor cellemembranen.
Ethanolgæring foregår hurtigst, hvis gærcellerne har det lunt. Hvis det er koldt, går det langsomt, og hvis det er for varmt, går gæringen helt i stå. Ethanol er dog et giftstof for gærceller, og ved en ethanolkoncentration på ca. 12-20 volumen% går gæringen helt i stå.
Det er gratis at oprette en konto