Jeg fortælleren som er i flertal, vil gerne forsvarer at det han gør til sidst i novellen. Udover det bliver der
brugt meget tegnsætning (!!), som gør det meget personligt. De korte sætninger er også med til at fange
læseren.
Det at vi har en jeg-fortæller betyder at man som læser skal forholde sig kildekritisk da vi kun ser situationen
fra en vinkel (subjektivt). Som læser er det meget vigtigt at man som sagt forholder sig kritisk og ser
objektivt på det. Han bruger meget ’vi’ og det er med til at få os til at tro at hans holdning også er ’de andres’
holdning og at den holdning er den rigtige.
Derudover bruger han blandt andet ’velordnet’ og ’ypperligt’ er med til at danne et hierarki i novellen hvor
hans kvarter ligger højt oppe.
Handlingen bliver fortalt i datid.
Ifølge jeg fortælleren er der en stor konflikt imellem ham og de andre da de føler sig truet. Men i
virkeligheden er der egentlig slet ikke nogen konflikt.
Som læser for vi sympati for ’ham’ da der ikke er noget belæg for at være sure på ’ham’.
Derimod for vi antipati for ’vi’ da de tager offerrollen, og beskylder ’ham’ uden grund.
Det er gratis at oprette en konto