  Side 1 af 3
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Respekt, erindringRespekt Flyveturen var lang og hård. Især for en 13-årig sportsdreng dreng som mig, der ikke kunne sidde stille i mere end 15 minutter. Mulighedernes land, Amerika, var 9 timer væk. I flere dage, uger og måneder, havde jeg glædet mig til denne tur. Mor og Far havde ikke kunne få mig og min barndomsven, Kasper, til at sidde sammen på flyet. Så på min venstre side havde jeg i stedet trukket nitten, og sad ved siden af en 0,2 ton tung, svedende og ildelugtende mand. Manden havde placeret sin enorme ende, på mine høretelefoner før afgang. Døden indtraf øjeblikkeligt. På min højre side havde jeg derimod en nybagt mor, med en utilfreds baby, der helst ville været blevet inde i maven. Og det kan man roligt sige at barnet gav udtryk for. Trods alt var smilet stadig på mine læber. Det smil der havde siddet der, lige siden Mor og Far havde vækket mig på min fødselsdag, 3 måneder tidligere, og fortalt mig at jeg skulle til Long Beach og surfe med Kasper. |
|||||||||||||||||
pdf-format (100KB) 
