Flyveturen var lang og hård. Især for en 13-årig sportsdreng dreng som mig, der ikke kunne sidde stille i mere end 15 minutter. Mulighedernes land, Amerika, var 9 timer væk. I flere dage, uger og måneder, havde jeg glædet mig til denne tur. Mor og Far havde ikke kunne få mig og min barndomsven, [NAVN A], til at sidde sammen på flyet. Så på min venstre side havde jeg i stedet trukket nitten, og sad ved siden af en 0,2 ton tung, svedende og ildelugtende mand. Manden havde placeret sin enorme ende, på mine høretelefoner før afgang. Døden indtraf øjeblikkeligt. På min højre side havde jeg derimod en nybagt mor, med en utilfreds baby, der helst ville været blevet inde i maven. Og det kan man roligt sige at barnet gav udtryk for. Trods alt var smilet stadig på mine læber. Det smil der havde siddet der, lige siden Mor og Far havde vækket mig på min fødselsdag, 3 måneder tidligere, og fortalt mig at jeg skulle til Long Beach og surfe med [NAVN A].
Da sikkerhedsbælterne blinkede og bippede før landing, var min mave en botanisk have, fyldt op til randen med sjældne og urolige sommerfugle, der baskede rundt. Mine ører skreg, da metalfuglen tog det sidste dyk mod land. Vi landede sikkert og de gamle mennesker klappede begejstret af piloten. Piloter, sportsmænd og musikere er snart de eneste folk, som modtager klapsalver for at udføre deres job. Som om deres høje løn ikke er belønning nok. Da de søde og oversminket stewardesser havde givet mig en chokolade og et sødt smil, var jeg klar til at erobre Vestkystens smukke strande og høje bølger. [NAVN A] gik op på siden af mig. Solen stod skarpt og det samme gjorde vi.
Det er gratis at oprette en konto