Vi skulle identificere en alkohol, ved at bestemme kogepunktet og brydningsindeks. Derudover skulle alkoholen oxideres og oxidationsproduktet blev undersøgt med en Fehlings reagens og 2,4 DNP reagens.
Teori
Alkoholer
Alkoholer er organiske forbindelser der rummer en eller flere hydroxygrupper (OH-grupper).
Alkoholer inddeles i følgende tre grupper: primære, sekundære og tertiære alkoholer. Kendetegnende for hver gruppe er at en primær alkohol ved mild oxidation vil omdannes til en aldehyd, en sekundær alkohol vil ved mild oxidation omdannes til en keton, mens en tertiær alkohol ikke kan oxideres med et mildt oxidationsmiddel, og vil ved kraftig oxidation få ødelagt sit carbonskelet. Hvilken
gruppe en alkohol tilhører kan ses af antallet af bindinger til andre carbon-atomer fra det carbonatom der indeholder hydroxygruppen.
Til påvisning af carbonylgruppen, benyttes 2,4-dinitrofenylhydraxin. Dette danner tungtopløselige hydrazoner, som har den karakteristiske gule farve. Hydrazonernes smeltepunkt bruges som en hjælp ved identifikation af en carbonylforbindelse.
Aldehyder og ketoner
Aldehyder og ketoner er carbonylforbindelser, og dvs. at de indeholder et dobbeltbundet oxygenatom. Oxygenatomet sidder bundet direkte på et carbonatom og dette kendetegner en carbonylforbindelse. Her kunne Cr2O72 i en sur opløsning, være et passende oxidationsmiddel til carbonylforbindelser. Et aldehyd kan ved mild oxidation omdannes til en carboxylsyre. Som nævnt kan en sekundær alkohol oxideres til en keton ved mild oxidation, men en keton kan ikke oxideres videre ved mild oxidation.
Det er gratis at oprette en konto