Formål: At undersøge, om et saccharid virker reducerende i Fehlings væske. Dvs. undersøge, om saccharidet kan reducere Cu2+ i stærk basisk opløsning til Cu2O, der danner et rødt bundfald.
Teori: I vandig opløsning er der ligevægt mellem aldohexoser, som normalt findes på cykliske former, og kædeformen. Kædeformens aldehydgruppe (-CHO) kan vha. en Fehlingsoprøve påvises, da aldehyder kan oxideres til carboxylsyrer (-COOH). Denne carboxylsyre vil herefter afgive en hydron (da det foregår i en basisk opløsning) og derfor vil der omdannes carboxylgruppen til en carboxylatgruppe (COO-). Der vil under prøven ske en reducering, hvor aldehydgruppen reducerer kobber(II)ioner til kobber(I)ioner, som er et uopløseligt, rødt stof, som ses i bundfaldet. Det afstemte reaktionsskema ser således ud:
5 OH-+R-CHO+2 Cu2+?R-COO-+Cu2O+3 H2O
Rødt
Fehlingsvæske bruges altså primært til påvisning af aldehyder bl.a. carbohydrater som glukose. En fehlingsprøve består af to opløsninger:
Fehling I: 20g kobber(II)sulfat og pentahydrat (CuSO4, 5 H2O), som er opløst i 500 mL vand.
Fehling II: 100g kaliumnatriumtartrat (KNaC4H4O6, 4 H2O) og 75g NaOH (s), som er opløst i 500 mL vand.
Det ses at Fehling II indeholder tartrationer, T2-, som har den funktion, at de binder kobber(II)ionerne komplekst til CuT22-. Dette skyldes, at der ellers vil ske en udfældning, da kobber(II)ioner i basisk opløsning ellers ville have dannet bundfald med hydroxidioner - på den måde hindres udfældning.
Det er gratis at oprette en konto