I forsøget vil vi bestemme det glykæmiske indeks for forskellige fødevarer, nemlig glucose, æbler, rugbrød og cornflakes.
En udvalgt person mødte op fastende. Først udregnede vi den mængde, forsøgspersonen skulle indtage af den pågældende fødevare. Efter at have spist den, målte vi blodsukkeret over en løbende periode, med et kvarters mellemrum. Målingerne skulle udføres indtil blodsukkeret igen var stabilt.
Resultater og resultatbehandling
Først skulle den pågældende mængde, som forsøgspersonen skulle indtage, udregnes.
[NAVN B] skulle indtage glucose:
kul
[NAVN C] skulle spise æbler:
kulhydrat
100 g = 207 kJ = 12,17 g kulhydrat i 100 g æbler
0,1217 i ét g kulhydrat
æbler
[NAVN D] spiste rugbrød:
kul
Christine spiste cornflakes:
kul
0,83 g kul i ét g cornflakes
I vedlagte bilag 2 er blodsukkerværdierne indtegnet i et koordinatsystem.
GI for glukose:
GI for æbler:
GI for rugbrød:
GI for cornflakes:
Diskussion
Inden vi påbegyndte forsøgene, havde vi en ide om, at glukosen ville give et højere udsving end de andre fødevarer, da glukose udelukkende består af kulhydrater. Dog virkede det som et utroligt højt udsving som [NAVN B]’ blodsukker viste. Hvis man sammenligner med modellen på bilag 1, virker [NAVN B]’ resultat meget urealistisk, da den største blodsukkerværdi ligger på 3 ifølge bilag 1, og [NAVN B]’ er på 27. De to kurver med cornflakes og rugbrød virker realistiske, da de ikke giver de høje udsving. Æblerne giver en lidt højere kurve.
Det er gratis at oprette en konto