1 / 7 sider - klik for at bladre

Kostanalyse og energiregnskab

  • Biologi
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 7 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kostanalyse og energiregnskab er en biologi-opgave fra 2020 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 7 sider (1.784 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 27. februar 2021.

En detaljeret kostanalyse og energiregnskab baseret på et personligt forsøg over en dag. Opgaven redegør for kroppens byggesten som kulhydrater, fedt og protein, samt beregner basalstofskifte og PAL-værdi. Den diskuterer også sammenhængen mellem kostindtag og fysisk aktivitet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid kostanalyse med teoretisk baggrund, personlige data og beregninger af energiindtag og -forbrug. Velfunderet og inspirerende for andre elever.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • basalstofskifte
  • energiforbrug
  • energiindtag
  • ernæring
  • fedt
  • kostanalyse
  • kulhydrater
  • pal-værdi
  • protein
  • sundhed

I dette forsøg skulle jeg undersøge energiindholdet og derfor mængden af de forskellige energigivende stoffer i kosten, som kulhydrater, fedt, protein, kostfibre og evt. alkohol. Jeg valgte altså en specifik dag, hvor jeg fra morgenen af begyndte at veje min morgenmad og derefter den frokost jeg skulle have med i skole. I undersøgelsen skulle jeg altså få en fornemmelse af hvad jeg faktisk spiser på en dag og om jeg spiser sundt i forhold til ernæringseksperternes anbefalinger. Når jeg skal måle mit daglige energiindtag gennem mad, skulle jeg selvfølgelig også måle at den energi jeg brænder af på en dag, altså hvad jeg laver af fysiske aktiviteter på den specifikke dag.

I kosten varierer man mellem de tre forskellige byggesten til kroppen: kulhydrater, fedt og protein.

Kulhydrater hedder også sakkarider og man skelner mellem monosakkarider, disakkarider, oligosakkarider og polysakkarider. Monosakkarider er bygget op af én carbonring og hedder glukose, fruktose og galaktose og smager meget sødt. Disakkarider er to monosakkarider bundet sammen og de smager også sødt, men ikke lige så sødt som monosakkariderne. Oligosakkkariderne er bygget op af 3-9 monosakkarider. Til sidst kommer polysakkariderne, der er bygget op af 10 eller flere glukosemolekyler og disse smager ikke sødt. Bindingerne mellem polysakkaridet glukose hedder amylose eller stivelse og det finder vi i f.eks. kartofler eller pasta. Kulhydrater indeholder 17 kJ pr. gram og de bruges som energi/brændstof til vores muskler.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver