Der findes tre forskellige muskulaturer: Hjertemuskulaturen, der danner vægge i hjertet. Den glatte muskulatur, som findes i alle kroppens hule organer undtagen hjertet. Den glatte muskulatur kan ikke kontrolleres med viljen og sørger for mange livsnødvendige funktioner, så man ikke behøves at gå og tænke på dem hele tiden: F.eks. regulering af blod gennem arterierne, luft gennem lunger, presser mad gennem fordøjelseskanalen osv.
Den sidste form for muskulatur er skeletmuskulaturen, også kaldet den tværstribede muskulatur. Deres sammentrækninger kan styres af viljen og de hæfter alle på skelettet. Omkring musklen er en bindevævshinde kaldet muskelfascien, den ender i en sene, som hæfter musklen til en knogle i begge ender. Muskelfascien sørger for et minimum af gnidningsmodstand og holder den enkelte muskel adskilt fra de omkringliggende. Ser man nærmere på musklen består den af bundter af muskelfibre, som er adskilt af bindevævshinder, der er tyndere end muskelfascien. Disse bindevævshinder indeholder nerver og blodkar. Hver muskelfiber er specialiseret alt efter, hvor udholdende musklen har brug for at være. Den er enten den udholdende røde type I, den mindre udholdende hvide type IIa og den mindst udholdende hvide typeIIx. Jo mindre udholdende de er, jo større kontraktionskraft har de. Ser man nærmere på de specialiserede muskelfibre, består de af myofibriller, små tråde, der kan trækkes sammen. Skeletmuskulaturens funktion er blot at bevæge vores krop efter vores hjernes hensigt.
Det er gratis at oprette en konto