1 / 2 sider - klik for at bladre

Efterårsaften

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Efterårsaften er en dansk-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (639 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 1. februar 2013.

Novellen 'Efterårsaften' skildrer et hemmeligt møde mellem en kvinde og hendes elsker. Kvinden oplever en intens blanding af glæde og lidenskab, men også en nagende følelse af skam over at bedrage sin mand. Historien fokuserer på de indre konflikter og den elektriske stemning under det forbudte møde.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
En velformuleret og stemningsfuld novelle, der udforsker komplekse følelser omkring utroskab. Den er komplet og giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
12
  • efterår
  • forbudt kærlighed
  • følelser
  • lidenskab
  • novelle
  • skam
  • utroskab

Men ude over sletten kunne hun se en lille sort plet, der voksede sig større i takt med at hendes hjerte bankede hårdere og hårdere. Hendes bekymrede tanker blev skyllet væk af glæden, der strømmede op i hende som en bølge af varme. Lidt efter lidt blev de bløde dunk fra hestehove, der trampede i jorden, højere og højere. Hun kunne knapt nok få styr på sine følelser, og hendes kraftigt dunkende hjerte hjalp ikke på det. Hun var nærmest euforisk over dette møde, men selv ikke denne fantastiske glæde overstrømmede den lille nagende følelse af skam. Hun havde altid opført sig som en perfekt lille pige da hun var yngre, og en yndefuld voksen kvinde nu, og derfor føltes det som om hun brød rammerne for hendes lille trygge verden. Den tunge lugt af mos og brændt beg, lettede ikke just på hendes skyldfølelse, da det hang i næseborene som en sky af forræderi. Hun kunne ikke forstå, hvordan hun kunne få sig selv til at gøre hendes mand, som hun havde lovet evig troskab, uret.

Med ét blev kvinden revet ud af sine dybe tanker. Det var ham… Han var endelig kommet. Hun kunne høre ham stige af hesten. Hun sikrede at alle faklerne stadig brændte med bløde, uskyldige, orange flammer, hvorefter hun med en elegant og næsten svævende bevægelse gik ned for enden af en lang, grå og fugtig trappe, der førte ned under jorden, og videre ned i en muggen fugtig kælder. Der var blevet gravet en lille tunnel, der førte ud til den friske kolde efterårsluft, da den oprindelige dør blev groet til af slyngplanter. Hun stod på den ene side af tunnelen, og han stod på den anden. Tiden og luften stod helt stille imellem dem. Man kunne stadig høre nogle få fugle, der stadig var aktive inde blandt den nærtliggende skovs mange krogede mærke træer. Den halvkolde friske lugt udefra ramte kvindens ansigt blidt, og den tunge varme luft fra kælderen ramte mandens ligeså. Stemningen var så elektrisk at man næsten kunne tage og føle på den. Med sikre og ivrige skridt, gik manden imod kvinden. Inden han fik taget det sidste skridt imod hende, havde hun sprunget i favnen på ham, og kysset ham så inderligt. Hun havde ventet alt for længe på dette øjeblik, og hun havde i sinde at nyde hvert sekund. Han gengældte hendes kys lidenskabeligt, og kvinden var sikker på at han havde det på samme måde.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver