Formålet med denne kostanalyse er at finde ud af, hvordan ens kost er sammensat i forhold til det anbefalede og ideelle. Kostanalysen kan også bruges til at tilpasse ens kost, dvs. at man f.eks. kan finde ud af, at man bør spise mere frugt og grønt, hvis man nu ikke får c-vitaminer nok. Kostanalysen kan også bruges af idrætsudøvere, til at finde ud af om man kan gøre mere, for at optimere sin præstation i sin respektive idrætsgren.
Denne metodes fordel vil jeg mene er, at man forholdsvis hurtigt ved hjælp af noteringer af ens daglige kost og et computerprogram kan finde ud af om man nu får den rigtige kost og den rigtige mængde energi. Man får også resultatet stillet om sammen med ens alder, højde, vægt og fysiske aktivitetsniveau hvilket blot gør resultatet mere spændende og realistisk.
Ulempen ved denne kostanalyse er, at de fleste mennesker spiser meget forskelligt fra dag til dag, og det derfor til dels kan være et forkert resultat man får. Man kan f.eks. spise en masse kulhydrater den ene dag, hvorefter næste dag gå ud og spise en stor bøf indeholde masser af proteiner og pommes frites indeholde meget fedt.
En anden ulempe kan være dét at veje maden. Hvis man spiser alle måltider i hjemmet, vil det ikke være det store problem at man skal veje maden. Hvis man derimod spiser ude og dermed køber sin mad, er det sjældent man har mulighed for at veje det, og noteringen bliver derfor på øje/cirka mål.
Det er gratis at oprette en konto