Rapport: Enzymer, galdesalte og deres betydning for fordøjelsen
Formål
At undersøge pH’s virkning på enzymaktiviteten
At undersøge galdesaltes funktion
At undersøge enzymers betydning for fordøjelsen af kulhydrater og fedt
Introduktion
Der findes enzymer i alle levende organismer. Enzymerne virker som katalysatorer for kemiske processer i kroppen (se Enzymernes ABC i biologiarkivet), og er nødvendige for at spalte kulhydrater, proteiner og fedt i mindre bestanddele, så den føde, vi indtager, kan optages hen over tarmvæggen (slimhinde) til blodbanen (se noter – Fordøjelse – Enzymer og galdesalte). Blodet virker i den forbindelse som et transportsystem, der sikrer at alle cellerne i kroppen får adgang til de nødvendige næringsstoffer og byggesten. I disse øvelser sætter vi fokus på to forskellige enzymer som indgår i fordøjelsesprocessen i den menneskelige organisme.
I første delforsøg (Forsøg A) skal vi undersøge spytamylases aktivitet ved forskellige pH-værdier. Dette gøres for at forsøge at bestemme et tilnærmet pH-optimum for spytamylase. (Kunne man lave et lignende eksperiment med en anden parameter end pH med hensyn til bestemmelse af et optimum for enzymaktiviteten.). Dette forsøg undersøger fordøjelse af kulhydrat.
I andet delforsøg (Forsøg B) skal vi undersøge muligheden for at blande fedt (vegetabilsk olie) med vand med og uden tilsætning af galdesalte. Galdesalte er indeholdt i galden, der produceres i leveren og opbevares i galdeblæren. Galdesalte har som funktion at øge den enzymatiske nedbrydning af fedt ved at gøre små fedtperler opløselige i vand (galdesaltene fungerer som emulgator). Overvej hvorfor det er afgørende at fedt kan opløses i vand for at de fedtspaltende enzymer (lipaser) kan udøve deres funktion.
Det er gratis at oprette en konto