Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesperspektiv

Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesperspektiv (Et aspekt af det 21. århundrede)

Af [NAVN A]

Hvad er kultur?

Kultur er et af de mest uhåndgribelige fænomener, står der i Den store danske Encyklopædi. Der er skrevet lange bøger og artikler om begrebet og dets historie, så en fyldestgørende definition er umulig at give. Her vil vi bruge begrebet på følgende måde: Kultur er indbegrebet af de normer og værdier, vaner og traditioner, som udgør et menneskes identitet. Man vil således aldrig finde et ”kulturløst” menneske (måske lige på nær den klassiske ”tarzan-figur”, et barn vokset op blandt dyr uden kultur!). Skønt personen måske ikke selv er bevidst om det, bygger hele hendes adfærd på nedarvede værdier, vaner og traditioner: Lige fra måden vi børster tænder på, over måden vi fejrer et nyfødt barn på til vores holdning til dødsstraf. Kultur er derfor aldrig individuel, da den udgøres af de sociale, politiske, religiøse, historiske, geografiske… forhold, som et menneske dannes under.

Netop fordi vi for det meste ikke er bevidste om vores kultur, føles det kulturskabte oftest som naturligt, som om det altid har været således og ikke kan være anderledes.

Kultur spiller ind på mange niveauer - fra det nærmeste til det fjerneste: ”Familiens kultur”: vi spiser sammen hver fredag, finder påskeæg, som haren har gemt til påske; spiller fodbold, læser mange bøger osv. ”Byens kultur”: hvis vi bor i en lille landsby har vi en anden kultur end hvis vi bor i en storby, fx går vi til høstfest sammen med alle de andre landsbyboere. I storbyen, til gengæld kan man være del af en cafekultur, hvor man møder andre mennesker med samme kultur. ”Arbejdets kultur”: der er med stor sandsynlighed forskel på ens vaner og værdier, alt efter om man kommer fra et akademikerhjem eller fra et slagteriarbejderhjem. ”Nationens kultur”: I Danmark taler nogle om ”danskhed”, hvilket vil sige, at vi som danskere har nogle andre normer og værdier end man har uden for Danmark: vi har et udviklet foreningsliv, vi får flæskesteg og and til jul (undtagen dem, der udgør en engelskpræget subkultur og spiser kalkun!), vi får gaver juleaften, og ikke julemorgen som i mange andre lande. ”Europas kultur”: vi har en relativt lang tradition for politisk demokrati, vi tilslutter os i udstrakt grad menneskerettighederne; vi har et individorienteret menneskesyn; vi er (for Nordeuropas vedkommende lutherske) kristne. Det er vigtigt at mærke sig, at den slags kulturelle bestemmelser kun har en begrænset sandhedsværdi: Man kan være barn af en arbejder og blive akademiker, man kan være bybo og ikke tilhøre cafekulturen, man kan være dansker og vegetar, og man kan være europæer og buddhist!