I 1985 da jeg kom til Bodø Lærerhøgskole, var jeg helt uerfaren som uddanner. Jo, jeg havde været pædagog for både baby og back-fish, undervist og holdt forelæsninger, men aldrig være del af praksisfælleskabet omkring en uddannelse. Det blev derfor en frodig og lærerig tid for mig.
Kontrasten mellem min egen pædagoguddannelse i sin tid på Frøbelseminariet i København og lærerhøgskolen var stor. Jeg havde fået min grunduddannelse på en institution, der havde en eneste opgave: Pædagoguddannelsen. Jo, der blev arrangeret nogle meget korte kurser for vores praktikvejledere, men ellers lod man sig ikke distrahere væk fra den vej, der var startet i 1885. Selvfølgelig havde uddannelsen udviklet sig og jeg er bekendt med mange af de diskussioner der havde været undervejs (Boelskov 2005), men man overlod det f.eks. til andre seminarietyper at uddanne pædagogerne til fritidshjem eller vuggestue. Praksisfeltet var de børn ml. 3 og 6 år som ikke havde brug for særligt tilrettelagt støtte. I Bodø uddannede man ikke blot førskole- og almenskolelærere. Man havde før- efter- og videreuddannelse. Der var specialiseringer i musik, specialpædagogik, administration og ledelse, undervisning i it. Der var en lulesamisk enhed knyttet til campus og man havde til og med en balletlæreruddannelse på bedding!
Det er gratis at oprette en konto