Denne rapports hovedformål, er at undersøge kulhydrater og de forskellige kulhydraters energiniveau. Den indeholder teori om de forskellige former for kulhydrater, kulhydrater i fordøjelsessystemet, glykæmisk indeks. Der er blevet foretaget forsøg med forskellige typer for kulhydrater. Der vil blive opstillet nogle hypoteser angående hvilke kulhydrater der fungere bedst til at fremstille energi. Til sidst i rapporten vil der være en diskussion, hvor vi analysere resultaterne og undersøger om de hænger sammen med vores hypoteser.
Teori
Kulhydrater er med til at skabe energi, og er en meget vigtig kilde for alle levende organismer. Der findes tre former for kulhydrater.
Monosakkaider
Glukose og fruktose er monosakkarider der består af enkelte sakkaridemolekyler. De forekommer i søde frugter og bær. Monosakkariders grundform er CnH2nOn. Monosakkarider med 3, 5 og 6 C-atomer hedder trioser, pentoser og hexoser. Selvom hexoserne glukose og fruktose har samme bruttoformel (C6H12O6) er de alligevel forskellige. Det kommer an på hvordan de to molekyler er bygget op indefra.
Oligosakkarider/Disakkarider
Nogle monosakkarider kan bindes sammen og blive til oligosakkarider, når de fraspaltes vand. Den vigtigste gruppe oligosakkarider er disakkariderne. De er bundet sammen af glukosebindinger, som f.eks. er to sukkermolekyler f.eks. Glukose + fruktose = sukkrose.
Polysakkarider
Det er stivelse. Det er opbygget af mange monosakkarider. Består af op til flere tusinde glukosemolekyler. Stivelsen findes i to former: amylose og amylopektin. De har forskellige egenskaber. Amylose består af lange uforgrenede glukosemolekyler. Amylopetins glukosemolekyler er forgrenede.
Det er gratis at oprette en konto