Gæring af kulhydrater: en undersøgelse af gærceller

Gæring er nedbrydning af organisk stof uden forbrug af ilt. Der findes forskellige typer af gæringer. I dette forsøg skal vi undersøge alkoholgæring, som er gærcellers evne til under iltfrie forhold, at omdanne forskellige sukkerstoffer til ethanol (alkohol) og kuldioxid:

SukkerKuldioxid +Ethanol + ENERGI

C6H12O6 CO2 CH3CH2OH

Gærceller er levende organismer, som kan spalte glukose (sukker) til kuldioxid og ethanol (alkohol):

Ved processen frigives energi som gærcellen kan bruge til sine livsprocesser.

Nedbrydningen af sukkerstoffet til alkohol og kuldioxid foregår i cellens cytoplasma via en lang række mellemtrin, hvor hvert trin er styrer af enzymer.

For at glukosen kan nedbrydes skal den transporteres over cellemembranen ved aktiv transport. Af kulhydrater er det kun monosaccharider, der kan transporteres over cellemembranen.

Skal gærcellen udnytte di- og / eller polysaccharider, må den først udskille de specifikke enzymer ved exocytose. Derefter må enzymerne nedbryde di- og polysaccharider til monosaccharider, som herefter transporteres over cellemembranen.

I dette forsøg vil vi undersøge, hvilke kulhydratomdannende enzymer gærcellerne er i besiddelse af, ved at give dem forskellige kulhydrater som næringssubstrat. Det antages, at indgangsstoffet til gæringsprocessen er glukose.

Hvis gærcellerne kan nedbryde et di- eller polysaccharid, må det betyde, at gærcellerne kan udskille de nødvendige enzymer, således at der er dannet monosaccharider, der efterfølgende er optaget og nedbrudt. Hvis et kulhydrat ikke kan nedbrydes, betyder det at gærcellen mangler de nødvendige enzymer..