Før perioden, var der 2. Verdenskrig. I 1948-53 modtog Danmark næsten et lån på 2 milliarder kroner af Marshallhjælpen, som USA bl.a. stod for.
Efter 2. verdenskrig, gik det lige pludseligt hurtigt! Danmark blev hurtig rig igen, folk havde råd til at købe TV, radio, fjernsyn osv. Man havde også råd til at tage på charterrejser. Ganske vist havde dansker fået materiel fremgang og social tryghed. Boligerne ændrede sig og, og mange flyttede fra land til by. Kvinder begyndte også med at arbejde, og det blev mere normalt at se en kvinde på arbejdsmarkedet. Der var mangel på arbejdspladser, og derfor begyndte der at komme fremmedarbejder til Danmark.
De forfatter som bl.a. giver eksempler på dette, er Leif Panduro og Villig Sørensen.
Villy Sørensen kritiserer samfundet for at have udviklet sig til hjerteløst og egoistisk. Dette ser vi eksempler på i hans historie ”De forsvundne breve”, hvor postbuddet altid smilende gik rundt til beboere og afleverede breve til dem. Postbuddet var altid smilende og tålmodig, han hjalp gerne med at støvsuge, lave mad og passe børnene. En dag kom en lille bølle dreng op til postbuddet og slog ham hårdt i den ene arm. Det gjorde ondt på ham, men alligevel ville han gerne hjælpe bøllen med at flytte en tung genstand ned i kælderen. Bøllen truede postbuddet på livet, fordi at han gerne ville have brevene. Bøllen slog ham med et slag så han lå på gulvet, også tømte bøllen brevkassen. To små drenge fandt postbuddets lig og bragte det til politiet. Beboerne var virkelig chokeret og overrasket over at sådan noget skulle ske. Politiet begyndte at afhøre den formodede gerningsmand. De påstod at det var ham som havde stjålet brevene fordi at mange beboer havde meddelt til politiet at de ikke havde fået deres breve i årevis. Til sidst døde bøllen fordi at han ikke kunne klare at blive tortureret af politiet hele tiden. Efter bøllen døde fandt de ud af at de ikke var ham, også besøgte beboerne bøllens grav.
Det er gratis at oprette en konto