At undersøge enzymet amylases virkning på stivelse, samt at undersøge nogle af de faktorer der har indflydelse på amylases virkemåde.
Teori
Stivelse er et kulhydrat opbygget af flere hundrede glukosemolekyler i lange kæder, og det udgør langt størstedelen af kulhydraterne i vores kost. Amylase er et enzym som kan spalte stivelse til maltose, som blot består af to glukosemolekyler. I fordøjelsessystemet starter spaltningen af stivelse allerede i munden hvor spytkirtlerne udskiller spytamylase. Øverst i tyndtarmen tilføres endvidere bugspytamylase fra bugspytkirtlen. I dette forsøg påvises spaltningen af stivelse via et farveskift. Det sker ved at tilføre jod som binder til stivelsesmolekylerne og farver dem rødbrune. Når stivelsen bliver nedbrudt til mindre enheder, slipper jodatomerne, og væskens brunlige skær forsvinder. I stedet bliver væsken gullig/klar pga. de frigjorte jod-ioner. Det er dette farveskift og hastigheden heraf som bruges som udtryk for amylaseaktiviteten og dermed spaltningen af stivelse. I forsøget undersøges hvilken effekt temperatur og pH har på nedbrydningshastigheden.
Materialer
Bægerglas med ca. 30 mL 0,01 % stivelsesopløsning
Dryppeflaske med 5 % jod-jod-kaliumopløsning (Lugols reagens).
Dryppeflaske med 0,1 M Saltsyre (HCl)
Lille bægerglas til opsamling af spytamylase.
4 reagensglas i stativ
10 mL måleglas, spatel til omrøring, pH-papir, engangspipetter og ur.
Fremgangsmåde
To person opsamler ca. 3-4 ml spyt i hver sit bægerglas (det hjælper at tænke på noget surt eller noget lækkert). Spyttet hældes sammen og fortyndes med ca. 7 ml vand og omrøres grundigt.
Det er gratis at oprette en konto