Formål I dette forsøg undersøges nedbrydningen af stivelse ved hjælp af spytamylase og industrielt amylase (dog ikke i samme koncentration). Der arbejdes med forståelse for pH-optimum. Du skal opsamle data og træne databehandling, samt naturvidenskabelig forståelse for en-faktor forsøg og kontrolforsøg. Du skal måle på et farveskift, der viser at stivelsen er nedbrudt.
Teori
Stivelse er et kulhydrat opbygget af flere hundrede glukosemolekyler i lange kæder, og det udgør langt størstedelen af kulhydraterne i vores kost. Amylase er et enzym som kan spalte stivelse til maltose, som blot består af to glukosemolekyler.
Figur 1, kilde: http://www.sugars4kids.com/Horn/Sugars%204%20Kids/introd6.gif
I fordøjelsessystemet starter spaltningen af stivelse allerede i munden, hvor spytkirtlerne udskiller spytamylase. Øverst i tyndtarmen tilføres endvidere bugspytamylase fra bugspytkirtlen. I dette forsøg påvises spaltningen af stivelse via et farveskift. Det sker ved at tilføre jod som binder til stivelsesmolekylerne og farver dem blåsorte. Når stivelsen bliver nedbrudt til mindre enheder, slipper jodatomerne, og væskens blålige skær forsvinder. Du måler tiden fra enzym (amylase) og substrat (stivelse) mødes, og til substratet er forsvundet – dvs. fra amylasen dryppes i til farven i stivelsen er væk. I stedet bliver væsken gullig pga. de frigjorte jod-ioner. Det er dette farveskift og hastigheden heraf som bruges som udtryk for amylaseaktiviteten og dermed spaltningen af stivelse. I forsøget benyttes spytamylase (optimum pH7, 35 grader) og industrielt fremstillet amylase (optimum pH 4,5, 65 grader) og det undersøges hvilken effekt pH har på nedbrydningshastigheden.
Det er gratis at oprette en konto