Forsøgets formål er at undersøge nedbrydningen af stivelse ved hjælp af amylase.
Teori:
Stivelsen er et kulhydrat der er opbygget af hundredvis af glukosemolekyler, i lange kæder hvilket udgør en meget stor del af kulhydraterne i vores kost.
amylase er enzymer der kan spalte stivelsen til maltose, hvilket kun består af to glukosemolekyler. deler stivelse (amylose) i glukoseenheder.
(Den bedste PH værdi for amylase er 7, ved PH værdi 2 har amylase ingen aktivitet. Den bedste temperatur for amylasen er 37grader celsius.)
Spaltningen af stivelsen starter allerede i munden, hvor spytkirtlerne udskiller spytamylase. I tyndtarmen bliver der tilført bugspytsamylase fra bugspytkirtlen. I forsøget bliver det vist via et farvestift. Når stivelse nedbrydes til mindre enheder, giver jodatomerne slip og væskens blålige farve forsvinder. Væsken bliver gullig pga. de frigjorte jodioner. Farveskiftet og hastigheden, bruges til at vise amylase aktiviteten og derved spaltning af stivelse.
Forsøget benyttes af både spytamylase og industrielamylase til at nedbryde stivelsen.
Materialer:
Et bægerglas med indhold af ca. 100 mL 0,5 % forklistret stivelsesopløsning. (En fælles opløsning laves ved at opblande 5 gram stivelse i kogende vand og fortynde til en liter).
Lugols reagensglas med 5 % jod-jod-kaliumopløsning .
Et lille bægerglas med industriel amylase (AMG-300).
Det er gratis at oprette en konto