Vi har i biologi lavet et forsøg, hvor vi undersøgte, hvordan enzymerne i spyttet spalter substratet stivelse.
Vi har lavet en undersøgelse hvor vi henholdsvis har undersøgt hvordan temperatur, syrer og tungmetaller påvirker enzymets evne til at nedbryde stivelsen.
Teori:
Stivelse er en polysakkarid, hvilket betyder at den består af mange lange glukosekæder. Enzymet hedder amylase og kan spalte stivelsen i mindre enheder (disakkarider) i form af maltose. Det vil sige at amylase går ind og deler polysakkariden i mindre enheder. Amylasen findes både i vores spyt og i vores bugspytkirtel.
Grunden til at amylase er nødvendigt for os, er at uden enzymet til at nedbryde stivelse vil vi ikke kunne optage energi fra kulhydratet, stivelse, da det kun er via mono-sakkariderne vi kan omdanne glukosen til energi i respirationsprocessen. Derfor er det nødvendigt at spalte stivelse til maltose og senere maltose til glukose.
Fremgangsmåde:
Vi startede med at indsamle 5 mL spyt i et bægerglas og omrørte 5 mL vand deri. Derefter fandt vi fem reagensglas frem og tilførte 5 mL stivelsesopløsning i form af kartoffelmel opløst i vand til hver af dem. Oven i stivelsesopløsningerne tilførte vi jod-jod-kalium som skulle fungere som en farveindikator.
Reagensglas 1 var et kontrolglas, hvilket betyder at vi ikke tilførte enzymet spytamylase til opløsningen. Hvad gælder reagensglas 2 tilførte vi 0,5 mL spytamylase. I reagensglas 3 skulle stivelses og jodjodkalium opløsningen varmes op i et varmebad til 60 grader celsius, hvorefter vi skulle tilføre 0,5 mL spytamylase i den. I reagensglas 4 tilførte vi et par dråber saltsyre og derefter tilførte også 0,5 mL spytamylase i den. Og til sidst i reagensglas 5 tilførte vi et par dråber kobbersulfat og derefter også 0,5 mL spytamylase.
Det er gratis at oprette en konto