Osmose og kartoffelceller

Forsøgets formål er at belyse osmose i praksis og dels at bestemme koncentrationen af

osmotisk aktive stoffer i kartoffelceller.

Teori

Diffusion

Diffusion er en proces hvorved partiklerne i en luftart eller en væske spredes og fordeles som følge af molekylernes egne bevægelser (molekylerne og ionerne bevæger sig hele tiden). Det vil altså sige når vi har tale om diffusion, er der tale om et stof fra dens høje og dens lave koncentration. Man kan øge diffusionens hastighed ved at tilføre energi i form af varme, varmen øger molekylernes kinetiske energi – bevægelsesenergi. Det vil så sige at jo varmere det er, des mere bevægelse er der, og jo mindre molekylerne er, des hurtigere kan de bevæge sig.

Osmose

Osmose er en form for diffusion, hvor vand trænger gennem en semipermeabel membran, som også kaldes en halvgennemtrængelig membran, mens salt ikke kan trænge igennem. Vand vil bevæge sig med sin kemiske gradient fra høj koncentration mod lavere koncentration. Det samme vil salt, men det kan ikke komme gennem membranen. Resultatet bliver, at vandet diffunderer over mod saltet, hvor vandkoncentrationen er lavere. Her nederst er der et eksempel på osmose med to beholdere.

Her kan vi se at i beholder I, hvor der er almindelig/rent vand (H2O), mens i den anden beholder II hvor der så er vand og glukose. Diffusionen vil forsøge at bevæge glukosen over i beholder I, men det kan ikke lade sig gøre, da membranen er impermeabel over for glukose. Derimod vil vandet diffundere fra I til II, idet koncentrationen af vand i beholder II er lavere end i I på grund af den opløste glukose. Denne vanddiffusion kaldes osmose. Den kraft hvormed glukosemolekylerne trækker vand til sig, kaldes opløsningens osmotiske tryk.