Menneskets føde består hovedsagligt af store, sammensatte molekyler (proteiner, fedt, og polysakkarider), som ikke umiddelbart kan anvendes i kroppen. Først må de nedbrydes til mindre molekyler i menneskets fordøjelsessystem, så de kan blive optaget i blodet og blive transporteret rundt. Kroppens måske vigtigste brændstof er polysakkaridet stivelse, der er lange kæder af glukosemolekyler (op til 30.000). Fordelen ved disse lange kæder, er at de nedbrydes langsommere end de mere simple sakkarider (fx fruktose), og giver en længere mæthedsfornemmelse i kroppen. Alle de typiske polysakkaridholdige næringsvarer er at finde på det nederste trin i madpyramiden – brød, kartofler, pasta og ris, og det anbefales at hovedparten af din indtagelse kommer fra denne kategori.
- Inden kroppen kan udvinde energi fra de lange kæder, må stivelsen dog først nedbrydes til monosakkaridet glukose, som derefter kan optages i blodet via tarmen som blodsukker, eller blive lagret som glykogen (sukkerdepoter) i musklerne.
Inde i munden på mennesker eksisterer enzymet amylase, som er første stop i nedbrydningen af polysakkarider i kroppen. Amylase spalter polysakkarider til monosakkarider, hvorefter de sendes videre ned i tarmsystemet.
Jod(J2) farver en stivelsesopløsning blå, hvorimod en maltose- og glukoseopløsning ikke farves. Det er derfor muligt at observere amylasens nedbrydning af stivelsen ved at tilføje dette stof.
Det er gratis at oprette en konto