Pædagogens rolle ved omsorgssvigt

Tilknytning – ” En tryg tilknytning er en forudsætning for en sund udvikling, og tilliden til omsorgspersonerne er afgørende for udvikling af selvtillid og sociale- og relationelle kompetencer hos barnet. ” (Bowlby, 1994)Pædagogens rolle er meget vigtigt når det handler om et omsorgssvigtet barn, for når barnet ikke har oplevet den sunde tilknytning til deres forældre eller ikke har fået opfyldt deres basale behov for omsorg, vender de om mod deres omsorgsperson, som er pædagogen i dette tilfælde.

Tryghedscirklen glæd dig over mig, hjælp mig, være glad sammen med mig, beskyt mig, trøst mig, udvis omsorg for mig, organiser mine følelser & afstem dig

”Som fagperson, eller kommende fagperson, er det vigtigt at blive bevidst om, hvordan man kan understøtte så stor en del af menneskets udvikling som muligt – samt kende sig selv, sin bredde, sine evner og interesser for selvudvikling. Man er som pædagog eller lærer det vigtigste arbejdsredskab over for sin målgruppe, derfor er det vigtigt at både at kende sig selv samt vide, hvad det er man gerne vil udvikle i sin målgruppe. “ (Indledning, s.6)

Det er vigtigt at pædagogen er tilstede både psykisk og fysisk. Når barnet oplever svigt fra forældrene, er omsorgspersonen en tryg base for barnet. Hvis omsorgspersonen ofte er optaget og afvisende, undgår barnet også omsorgspersonen og i stedet sætter sig fra og lukker sig ud med legetøj. Barnet har brug for at være i faste rammer, når barnet bliver anbragt nytter det ikke at barnet har mange forskellige pædagoger til at sig af barnet. Barnet har brug for stabilitet, omsorg og tryghed fra meget få pædagoger. Det er vigtigt at barnet har samme rammer og omgivelser, uden at det ændres. Det handler selvfølgelig også for pædagogen om at udvikle og styrke den unges kompetencer og give den motivation til at komme over omsorgsvigtet, så barnet får indflydelse på den proces han/hun gennemgår for at udvikle sig godt. Der bliver stillet større krav til pædagoger, især når det handler om omsorgsvigtet børn ”Professionel relationskompetence er evnen til at etablere, fastholde og afvikle kontakt og ud fra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et udviklingsstøttende og lærende samspil” (Linder & Mortensen, 2009, s. 60). Pædagogen skal kunne etablere, udvikle og fastholde relationen følelsesmæssig. Det er vigtigt at pædagogen er smilende og imødekommende, samt at være lyttende og anerkende barnet ved at gøre plads til den unge og reflekter over arbejdet og juster. Det er også vigtigt at pædagogen fanger barnets opmærksomhed, så barnet kan tilknytte sig til pædagogen og forebygge tillid. Pædagogen skal være til stede både fysisk og psykisk, især når det handler om omsorgssvigtede børn, så har derfor har de børn mere brug for den omsorg pædagogen vil give. De skal også kunne give den unge følelsen af at blive set og hørt, samt skabe en autencitet barnet kan forholde sig til. ”Autencitet forstås som den voksnes evne til at være fagpersonligt nærværende i relationen” (Juul & Jensen, 2002, s. 130).