Nedbrydning af stivelse med spytamylase

Nedbrydning af stivelse (kulhydrat – polysakkarid) ved hjælp af spytamylase (enzym der kan spalte stivelse til maltose (disakkarid).

Vi ser på hvor hurtigt stivelsen er væk – dvs. blå farve forsvinder.

Teori:

I kroppens celler foregår mange hundrede forskellige biokemiske processer. Alle disse biokemiske processer sker vha. specifikke enzymer som sikrer, at den enkelte proces forløber meget hurtigt og præcis i forhold til cellens behov. Det betyder altså, at enzymer øger hastigheden af en kemisk proces mange gange fra stort set ikke at foregå til at ske næsten eksplosivt. Disse enzymer kalder man specifikke enzymer. Enzymer kan genbruges.

Enzymet består enten af en uorganisk eller organisk cofaktor. De fleste enzymer behøver et indre molekyle for at fungere, og netop sådan en gruppe kaldes en cofaktor.

Når et enzym går i stykker, betyder det, at enzymet denaturerer. Dette kan enten ske ved en for høj substratkoncentration, ved for høj temperatur eller for store sving i pH-værdien. Når enzymet denaturerer ødelægges enzymets tertiære struktur. Det er den struktur, der bestemmer formen for det aktive center, og derved også om substratet kan passe ind.

Temperaturens betydning for enzymaktiviteten er enorm vigtig. Enzymaktivitet stiger netop med øget temperatur. Men KUN op til en vis grænse – kaldes temperaturoptimum. Det skyldes, at molekylerne bevæger sig hurtigere og hurtigere jo højere temperatur. Dermed stiger sandsynligheden for at et substratmolekyle og enzym rammer hinanden, sådan at substratet kan fastholdes i enzymets aktive center.