Projekt om kost og sundhed hår

KOST OG SUNDHED

Hår

1

Indholdsfortegnelse

F I I T

Svar F K K

2

Indledning

Jeg har valgt at skrive om hår. Jeg har valgt dette underemne, fordi jeg vil gerne vide hvad jeg skal spise eller gøre for, at mit hår bliver meget sundere, og så der ikke falder så meget, fordi der falder meget hår fra mig, og jeg vil gerne have at det skal stoppe, derfor synes jeg at det ville være interessant at lære mere om dette underemne, og så jeg kan se i mit forsøg, om alt den information jeg har fået om hvordan man får sundere hår, eller hvordan man skal pleje det ordentligt har hjulpet mig. Jeg vil gå ind på hvordan et hår er opbygget, hvad det består af, og jeg vil også svare på min problemstilling efter jeg har fået alt den information jeg har brug for.

Problemstilling

• Hvad skal man spise så ens hår bliver sundt og så der falder mindre hår?

3

Teori

Hår sidder fast ved roden i huden i en hårsæk. Vi har i alt cirka 100.000 hårsæk på hovedet, og hvert hårstrå har sin egen hårsæk. Hår består af 90% a-keratin og 10% af vand. Keratin er et fiberdannede protein, som danner de fleste af hovedbestanddelene i vores overhud. Keratin er et meget elastisk protein, og det er tungtopløselige, hvilket betyder at det kun kan opløses lidt af gangen i et bestemt flydende stof. Keratin dannes i huden af nogle særlige celler der kaldes for keratinocytter. Vores hår vokser med en hastighed på 0,4 mm om dagen, og vi taber cirka 60-100 hårstrå dagligt, og et hårstrå kan fornys 20 gange i et helt liv. Vi har cirka 100.000 hårstrå på vores hoved, og et hårstrå har en levetid på cirka 3-7 år. Et hårstrå har meget styrke, og det kan bære noget med en vægt på 100 gram, men når vores hår er vådt, mister et hårstrå meget styrke. Huden i vores hovedbund er meget følsom. Huden kan også blive solskoldet. Hvis det er for koldt eller for varmt eller andre ting, kan vores hovedbund udtørre, og det er årsagen til, at vi får skæl eller at det klør meget. Vores hår er en blanding af rødt farvestof og brune pigmenter. F.eks. dem som har rødt hår mangler brune pigmenter, og blonde har kun pigmenter i det alleryderste lag. I vores hårs fibre findes der også noget, som hedder melanin, som er et hudpigment. Mængden af melanin afgør hvor lyst eller mørkt vores hår er. Der er to former for melanin: brunsorte euamelanin-pigment og rødliggule pheomelanin-pigment. Jo mere euamelanin, jo mørkere. Jo mere pheomelanin, jo mere rødlig. Når vi mennesker bliver ældre, bliver produktionen af det langsommere, også mister vores hår dens farve, og derfor bliver det hvidt eller gråt. Det siges, at vores hår går igennem tre faser. Den første fase er vækstfasen, som varer 3-7 år, og det er perioden hvor vores hår vokser. 90% af vores hår er i denne fase. Den anden fase er regressionsfasen, som varer 2-3 uger, og det er her hvor de celler, som laver vores hår dør, og vores hårstrå stopper med at vokse. 3% af vores hår er i denne fase. Den sidste fase er afstødelsesfasen, som varer cirka 3 måneder. I denne periode løsner vores hår sig, også falder det af når vi vasker eller børster det.