Formålet er at påvise, at spytamylase nedbryder stivelse (amylose) til maltose og at påvise, at spytamylase denaturerer ved meget høje temperaturer
Teori:
Stivelse er et polysaccharid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv. amylose og amylopektin. Udover det består det af en lang række sammenkædede glukosemolekyler. I fordøjelsessystemet starter spaltningen af stivelse allerede i munden hvor spytkirtlerne udskiller spytamylase. Spytamylase er et fordøjelsesenzym, der findes i spyt, og det indleder nedbrydningen af stivelse og de fleste enzymer, spytamylasen består af proteiner. Hvis proteiner udsættes for høj temperatur, vil varmeenergien ødelægge deres rumlige opbygning pga. brud på ikke-kovalente bindinger, hvilket betyder at proteinet mister sin struktur og dermed funktion.
Man kan bruge jod-jodkalium (JJK), som er en stivelsesindikator, der farver stivelse mørk og derved kan man vurdere, hvor meget stivelse der er blevet nedbrudt. Amylase er et enzym som kan spalte stivelse til maltose, som blot består af to glukosemolekyler. Når enzymet mister sin funktion pga. strukturmæssig skade, kaldes dette en denaturering, man siger at enzymet eller proteinet denaturerer. Det defineres som tab af proteinets ”medfødte” struktur som er nødvendig for dets biologiske aktivitet. Det vil sige at der er sket ændringer i peptidkædernes unikke ordnede struktur i tilfældig retning. For enzymer er det meget udtalt idet enzymaktiviteten forsvinder.
Det er gratis at oprette en konto