Elektronegativitet er et begreb inden for kemi, der beskriver evnen hos et atom til at tiltrække elektroner, når det danner en kemisk binding med et andet atom. Jo højere elektronegativiteten er for et atom, jo stærkere er dets tiltrækningskraft på elektroner.
Høj elektronnegativitetsværdi = tiltrækker elektroner -> området omkring atomet med høj elektronnegativitets-værdi får en delvis negativ ladning, hvilket markeres med et delta minus.
Eksempelvis, i vandmolekylet (H2O), deler oxygenatomet elektroner med hydrogenatomerne for at danne kovalente bindinger. Oxygenatomets stærkere tiltrækning til elektroner gør oxygenatomets side af molekylet mere negativt ladet, mens hydrogenatomernes side bliver mere positivt ladet. Delvise ladninger, molekylet overordnet set er neutralt ladet --> vand er polært.
Molekyler er elektrisk neutrale: Dette skyldes, at de positive og negative ladninger i molekylet samlet set balancerer hinanden ud. Dette opnås, fordi der er lige så mange positive ladninger fra protoner som der er negative ladninger fra elektroner i molekylet.
Ioner:
De "laves" ved afgivelse eller optagelse af elektroner.
Positivt ladede ioner når elektroner afgives
Negativt ladede ioner når elektroner optages
Ionforbindelser:
Typisk mellem et metal og en ikke-metal.
Eksempel: Natriumchlorid (NaCl), også kendt som bordsalt.
Ionforbindelser dannes, når positive og negative ioner tiltrækker hinanden.
Eksempel med natrium og chlor (s. 34 i slideshow)
Det er gratis at oprette en konto