Formål: formålet med forsøget er at bevise spytamalyses indhold af enzymer, der kan spalte stivelsesmolekyler til disakkarider.
Teori: stivelse er lange sammenhængende kæder af små glukosemolekyler. Vi indtager blandt andet stivelse, når vi spiser brød og pasta.
Spytamalyse er enzymer, som er i spyt. Det er det første skridt i nedbrydningen af stivelse. Enzymer har den egenskab at de kan spalte eller sætte substrater (det molekyle et enzym virker på) sammen. Når stivelsen spaltes på vejen gennem vores fordøjelsessystem vil vi til sidst kunne optage det i vores blod.
Når vi tilsætter jodjodkalium til en stivelsesopløsning, vil det det blive blåt. Dette skyldes at stivelsesmolekylerne binder jod. Vi kan dermed også se, hvis stivelsen bliver nedbrudt til disakkarider, for så vil jodet blive frigivet og farven vil forsvinde.
Materialer: bægerglas, 2 reagensglas, 5 ml pipette, 1 ml pipette, bunsenbrænder, 0,2 % stivelsessopløsning, jodjodkalium, enzymopløsning (spyt + postevand).
Fremgangsmåde: vi fylder med pipetten 5 ml stivelsesopløsning i hvert reagensglas. I hvert af glassene drypper vi et par dråber jodjodkalium. Så fremstiller vi en enzymopløsning bestående af 2-3 ml spyt og 4 ml vand fra hanen og blander det i et bægerglas. 1 ml af enzymopløsningen tilsætter vi med en pipette til det ene reagensglas og venter til der sker et farveskift, og iagttager hvor lang tid der går. Resten af enzymopløsningen opvarmer vi til kogepunktet i bægerglasset med en bunsenbrænder og 1 ml af den kogte enzymblanding tilsætter vi til det andet reagensglas, og iagttager hvad der sker.
Det er gratis at oprette en konto