Der findes ikke idealtypiske professioner, og der er ikke nogle professioner, der er bedre eller ”finere” end andre. Man kan således ikke sige, at lægeprofessionen er idealet for en profession, som alle andre professioner skal gå efter. Professionsdannelser er afhængige af konkrete historiske og samfundsmæssige interesser, og hver profession har en værdi i sig selv.
Endvidere kan tværprofessionelt samarbejde have en form for symbiose relation, fra en profession til en anden. Det kan betyde at to professioner eller flere, på kryds og tværs, kan være afhængige eller nyttige til hinanden. Professioner indebærer en type arbejde, som udføres på basis af teoretisk kundskab, som er erhvervet gennem en specialiseret uddannelse. Herved kan definitionen af professioner deles op i to kategorier; begrebet har et organisatorisk og et performativt aspekt.
Det organisatoriske aspekt omhandler, hvordan professionen organiserer sig og fører kontrol med, hvem der kan udøve professionen, og hvordan arbejdsopgaverne skal udføres.
Det performative aspekt handler om, at professionernes arbejdsopgaver har en sådan karakter, at viden skal kombineres med udøvelsen af vurderinger for at kunne udføre professionens arbejdsopgaver på en tilfredsstillende måde. De professionelle er ligeledes organiseret i sammenslutninger, hvor de udvikler en kollektiv selvforståelse sammen.
De forskellige fagområder er ikke kædet til hinanden, og har i teorien ikke noget med hinanden at gøre. En profession indenfor pædagogik er opbygget med en specifik viden og indsigt, samtidig med at arbejdsfeltet bliver mere afgrænset, eksempelvis på det lægelige område, som pædagoger ikke specialiserer sig i. Således skabes der huller mellem specialister og det er her, tværfagligt samarbejde giver mening.
Det er gratis at oprette en konto